Om os

Kong Christian X’s Gigthospital har i mange år været førende inden for diagnosticering og behandling af gigtsygdomme. Om det er grundet vores store fokus på forskning på højeste niveau eller fordi vi blot er af den overbevisning, at kombinerer vi den fremmeste viden fra laboratoriet, røntgenafdelingen og terapien med praktisk erfaring fra en hverdag med behandling af patienter - så opnår vi noget unikt.

Med afsæt i netop fokus på den enkelte, er vi med vores tværfaglige samarbejde altid i udvikling. Vi kombinerer et højt fagligt niveau med vilje og plads til kreativ tænkning. Det medfører en helt speciel og ambitiøs kultur blandt vores medarbejdere, der resulterer i korte kommandoveje og effektive processer, der igen frigiver god plads til snak, omsorg og den individuelle behandling.

Således tilstræber vi at sikre et helhedsorienteret patientforløb med hurtig og effektiv udredning for den bedst tænkelige behandling og de bedst mulige resultater.