Urinsyregigt

Urinsyregigt (arthritis urica) er en inflammatorisk gigtsygdom, der også er kendt under navnet podagra, som er betegnelsen for urinsyregigt i storetåen. Det er en betændelse i led, som skyldes, at krystaller af urinsyre udfældes i leddet.

Hvor hyppig er urinsyregigt?
Ca.1-2 % af befolkning har urinsyregigt. Tidligere var langt de fleste patienter mænd, men i de senere år har andelen af kvinder været stigende. I dag er hver femte patient med urinsyregigt kvinde. Blandt de flere forskellige gigtsygdomme er urinsyregigt en af de mest almindelige – og flere og flere mennesker får sygdommen.

Hvorfor får man urinsyregigt?
Urinsyre er et restprodukt, som opstår under den normale cellenedbrydning. Urinsyren udskilles via nyrerne og skylles ud af kroppen sammen med urinen. For meget urinsyre kan skyldes at man har arvet en nedsat evne til at udskille urinsyren eller at der er en ubalance mellem produktionen af urinsyre og kroppens evne til at udskille den. I meget sjældne tilfælde kan der være tale om sygdom i nyrerne.

Overskud af urinsyrekrystaller kan ophobes i kroppen og disse krystaller dannes for det meste i og omkring leddene, hvor de kan give en smertefuld gigtbetændelse – urinsyregigt.

Noget medicin, bl.a. blodtrykssænkende medicin, som f.eks. beta-blokkere og vanddrivende præparater er en hyppig årsag til, at indholdet af urinsyre i blodet stiger. Risikoen for anfald øges også, hvis man tager blodfortyndende tabletter med acetylsalicylsyre (hjertemagnyl).

Udover den urinsyre, som stammer fra kroppens normale nedbrydning af celler, tilføres kroppen urinsyre via mad og drikke. Indtag af alkohol er en af de mest fremtrædende risikofaktorer for urinsur gigt. Øl og spiritus ser ud til at indebære en større risiko end vin.

Overvægt øger risikoen for urinsyregigt. Derudover stiger risiko for urinsyregigt hos mennesker med øget celleomsætning, f.eks. hos patienter med psoriasis, kroniske blodsygdomme og patienter, der får kemoterapi.

Hvilke symptomer man har?
Urinsyregigt viser sig ved hævelse, rødme og smerter i et enkelt eller nogle få led. Hyppigst rammes et led i storetåen (podagra), men også andre led kan angribes. Symptomerne udvikler sig i løbet af få timer og man kan også få feber. Det første anfald kan vare fra nogle få dage til et par uger, men som hovedregel går det forholdsvist hurtigt over. Hvis man få hyppige anfald, og sygdommen ikke bliver behandlet korrekt, vil man med tiden kunne udvikle varige skader i de berørte led. Urinsyregigt kan også påvirke nyrerne, da aflejringer af urinsyre kan give nyresten og forringe nyrefunktionen.

Hos nogle aflejres urinsyrekrystaller som gullig-hvide knuder omkring leddene under huden. Knuderne kaldes tofi, og tilstanden betegnes som toføs urinsyregigt.

Hvordan stilles diagnosen?
Ved en såkaldt ledpunktur med en kanyle trækkes væske ud af et af de ømme led og undersøges i et mikroskop, hvor man kan se, om væsken indeholder urinsyrekrystaller. Ved toføs urinsyregigt prikker man hul på knuden (tofi) og suger væsken ud og undersøges i et mikroskop for urinsyrekrystaller. En blodprøve kan vise, om koncentrationen af urinsyre i blodet er højere end normalt. Forhøjet urinsyre kan også ses hos mennesker, som aldrig får symptomer på urinsyregigt. Blodprøven er derfor kun et supplement til de andre undersøgelser.

Ved mistanke om urinsyregigt skal man undersøges grundigt af en læge for at udelukke andre sygdomme: et rødt, smertende og hævet led kan også skyldes en infektion i leddet, som kræver en anden behandling.

Behandling af urinsyregigt
Den medicinske behandling af urinsyregigt er effektivt og forebygger varige ledskader og andre komplikationer. Det forudsætter, at man får forebyggende medicin og eventuelt også foretager visse ændringer i livsstil.

Under anfaldet bør leddet holdes i ro. Gigtmidler, som betændelsesdæmpende medicin (f.eks. Ibupeofen), kan afkorte og lindre anfaldet. Hvis man ikke tåler gigtmidler (f.eks. man har allergi imod disse midler eller har haft blødende mavesår), kan man behandle med binyrebarkhormon i en kort periode, indtil anfaldet er ovre. I det akutte tilfælde kan man også anvende Colchicin.

Forebyggende behandling kan reducere urinsyreniveauet i blodet. Allopurinol er den mest anvændte middel som hæmmer produktionen af urinsyre. Der findes også andre præparater som sænker urinsyreniveauet i blodet. Af hensyn til nyrefunktionen er det også vigtigt at få behandlet sit blodtryk, hvis det er for højt.

Man kan selv gøre meget for at forebygge anfald ved at undgå større mængder af kød, indmad og skaldyr. Det vil hjælpe at begrænse forbruget af alkohol, specielt øl. Det er vigtigt at undgå overvægt. Et betydeligt vægttab ved overvægt kan mindske mængden af urinsyre i blodet. Der er dog risiko for, at et hurtigt vægttab udløser et midlertidigt anfald. Sukkerholdige drikke og frugtdrikke, som er rige på frugtsukker (fruktose), ser også ud til at kunne udløse anfald.