Rygsøjle- og psoriasisgigt

Rygsøjlegigt eller SpondylArtropati (SpA) er en sygdomsgruppe, som er kendetegnet ved en betændelsestilstand i ryg og lænd, som udløser smerter og stivhed. Sygdommen medfører ofte en række andre symptomer som ledhævelser, betændelse i senetilhæftninger, psoriasis, øjenbetændelse og kronisk tarmbetændelse.

Følgende sygdomme er omfattet af gruppen
Ankyloserende Spondylitis (AS eller Morbus Bechterew = MB) Rygsøjlegigten er særligt præget af sammenvoksninger i lænd og ryg.

Reaktiv Artritis (ReA) Bestemte kendte bakterier og infektioner har udløst rygsøjlegigten.

PsoriasisArtritis (PsA) Rygsøjlegigten ses i forbindelse med hudsygdommen psoriasis. Især ved PsA kan gigten ofte medføre betændelser i led i over- og underkrop og/eller rygsøjlegigt

SpondylArtritis (SpA) Rygsøjlegigten ses sammen med en betændelsessygdom af tarmen (morbus Crohn eller colitis ulcerosa)

Uspecifik SpondylArtritis (USpA) patienter med rygsøjlegigt, som ikke passer i de første fire grupper.

Hvorfor er det svært at stille diagnosen?
Der kan gå op til 10 år, før betændelsesbetingede knogleforandringer i ryggen bliver synlige på røntgenbilleder. Dette er et stort problem, eftersom SpA patientens rygsmerter ganske ofte ville minde om almindelige rygsmerter.

For at afdække betændelsestilstanden og dermed finde frem til sygdommen, vil det derfor ofte være nødvendigt med en MR-skanning, bestemmelse af vævsfaktoren HLA-B27 og en grundig gennemgang af sygdommens yderlige mulige symptomer. Forløbet kan være forvirrende, idet symptomer kan være forskellige, lige fra øjenbetændelse og tarmbetændelse til ledhævelser og psoriasis.

På den ene side minder sygdommen dermed om en af landets hyppigste sygdomme, nemlig almindelige belastningsbetingede rygsmerter. På den anden side er ledsagende symptomer mangfoldige og vigtige undersøgelsesmetoder, så som MR skanning og vævstypebestemmelse haves ikke den praktiserende læges daglige rutiner. Det gør det svært for den almen praktiserende læge at finde frem til diagnosen, som ydermere er en af de mere sjælden diagnoser.

Hvorfor er den tidlige diagnose vigtig?
Tid er en afgørende faktor i behandlingen af SpA. Ved tidlig og korrekt behandling kan sygdommenes symptomer holdes nede, og livskvalitet og hverdagsliv kan opretholdes. Efter noget tid bliver led-ødelæggelserne imidlertid så omfattende, at patienterne risikerer invalidering og dermed at falde ud af arbejdsmarkedet.

På Gigthospitalet ser vi patienter efter kort ventetid, hvis de har symptomer, der tyder på mulig rygsøjlegigt eller psoriasisgigt. Symptomer i form af natlige rygsmerter eller rygsmerter i hvile, som ikke kan forklares ved overbelastning, et uheld eller andre oplagte faktorer.

Såfremt der er tale om en psoriasisgigt eller rygsøjlegigt, som påvirker led i over- og/ eller underkroppen, hvilket medfører mindst et hævet led i mindst to uger, tilbydes ligeledes en hurtig konsultation.

På hospitalet sker følgende
En gigtlæge registrerer symptomernes karakter og undersøger leddene. Patienten får taget blodprøver og foretaget billeddiagnostik – dvs. røntgenundersøgelse, ultralydsskanning og evt. MR-skanning efter individuel vurdering.

På baggrund af ovenstående stiller gigtlægen diagnosen.
Hvis der ikke er tale om rygsøjlegigt eller psoriasisgigt, søger gigtlægen at finde andre forklaringer på symptomerne mhp. relevant behandling.

Drejer det sig om begyndende rygsøjlegigt, vil vi tilbyde behandling med gigtbetændelses-dæmpende medicin af præparatgruppen NSAID, med Ibuprofen som det mest kendte præparat. Behandlingen ville oftest søges optimeret ved en fysioterapeutisk indsats i primærsektoren.

Drejer det sig derimod om en begyndende form for psoriasisgigt eller rygsøjlegigt, som inddrager led i over- og/eller underkroppen, ville man ofte tilbyde behandling med tablet Methotrexat, suppleret med binyrebarkhormon, som fortrinsvis gives som indsprøjtninger direkte i de angrebne led. Valg af behandling sker ud fra en samlet vurdering og efter aftale med patienten.

I den efterfølgende periode vil yderligere behandlingsbehov løbende blive vurderet i et samarbejde mellem læge og sygeplejerske. Der er mulighed for løbende at kontakte sygeplejerskerne telefonisk ved problemer og ved spørgsmål i forhold til gigten, ligesom læger og sygeplejersker kan henvise patienten til andre faggrupper ved behov.

Hvis der er mulighed for det, er partner/familien meget velkommen til at deltage ved de ambulante besøg ved læger og sygeplejersker.

Nogle patienter vil have behov for mere avancerede behandlingsformer. En mulighed på Gigthospitalet ville være et indlæggelsesforløb til rehabilitering, hvor en tværfaglig behandling ville blive etableret med henblik på at optimere patientens samlede både fysiske og mentale situation til at kunne takle sygdommen optimalt. Derudover ville nogle patienter have behov for supplerende gigtbetændelses-dæmpende behandling, herunder de såkaldte biologiske lægemidler. Biologiske lægemidler gives i et ambulatorium, hvor personalet har speciel erfaring i disse behandlinger.

Samlet set er behandlingsresultaterne gode.

Patienter følges løbende i den landsdækkende kvalitets- og forskningsdatabase DANBIO.

Hvem kan henvise
Alment praktiserende læger, speciallæger og hospitalsansatte læger.