Muskelgigt, Kæmpecelle-karbetændelse og Arteritis Temporalis

Muskelgigt (Polymyalgia Rheumatica, PMR)  kæmpecelle-karbetændelse (Giant Cell Artheritis, GCA)
inklusiv dens undertype, arteritis temporalis, AT er tæt relaterede sygdomme, som nogen betragter som to varianter af samme sygdom.

Hvert år rammes ca. 1400 danskere af AT og ca. 3000 af PMR. Sygdomme optræder sjældent før det fyldte 50 år, og tilstanden debuterer oftest i den ældre aldersgruppe over 60 år. Sygdommene er 2-3 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Tilstandene forekommer hyppigere i Skandinavien end i andre dele af verden. Ca. 40-60 % af patienter med AT har også symptomer på PMR og hos 20-40% af patienterne med PMR finder man samtidigt tegn på AT.

Hvorfor får man PMR og GCA?
Begge tilstande er sandsynligvis udtryk for en betændelse i karvæggen: i hovedpulsåren (aorta), de store pulsåre forgreninger (arterier), især pulsårene i hovedet, ofte rammes pulsåren i tindingeregionen, hvilket betegnes Arteritis temporalis (AT).

Årsagen til, at denne betændelse opstår, er ukendt. Betændelsen skyldes ikke virus, bakterier eller svampe, men en række ydre og/eller arvelige faktorer, menes at medvirke.

Hvad er symptomerne på PMR og GCA/AT?
De to sygdomme har hovedparten af sygdomstegn og symptomer fælles: almen utilpashed, træthed, generel muskelstivhed, vægttab og feber.

Ved PMR har man typisk smerter og stivhed i skuldre og overarme, eventuelt også nakke, samt i balder og lår. Smerterne er typisk symmetriske, dvs. både i højre og venstre side. Morgenstivhed er hyppigt forekommende. Der kan optræde ledsmerter og ledhævelser. De fleste føler sig generelt syge, som influenza ramte.

Ved GCA vil man typisk opleve en kombination af almene symptomer, som beskrevet ovenfor samt lokale symptomer. Hovedsymptomerne ved AT er pludseligt opstået og ret kraftig hovedpine i tindingen, tyggesmerter og muligvis også synsforstyrrelser (dobbeltsyn, tågesyn eller nedsat syn; synsnedsættelsen kan være forbigående, men der er risiko for, at man mister synet for altid). Af og til forekommer der øresusen, svimmelhed og ensidig hørenedsættelse.

Hvordan stiller lægen diagnosen?
Symptomer på muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse kan forveksles med symptomer på visse andre sygdomme. Derfor kræver diagnosen mange undersøgelser. Det kan være vanskeligt at stille diagnosen PMR eller GCA/AT. Et lignende sygdomsbillede kan nemlig skyldes flere andre tilstande eller sygdomme: En kronisk betændelsestilstand, en stofskiftesygdom, en anden form for gigtsygdom eller en kræftsygdom.

En af undersøgelserne kan være en mikroskopi af en vævsprøve fra pulsåren i tindingen. Prøven tages ved et beskedent kirurgisk indgreb, som udføres i lokalbedøvelse. Derudover vil der ofte være betændelsestegn i blodprøver i form af forhøjet sænkningsreaktion (SR) og C-reaktivt protein (CRP).

Behandling af PMR og GCA/AT
Disse sygdomme er langvarige, men godartede med gode fremtidsudsigter. Behandlingen består af prednisolon (binyrebarkhormon) som virker betændelsesdæmpende og er et effektivt og nødvendigt lægemiddel ved mange gigt- og bindevævssygdomme. Ofte ses en hurtig forbedring af tilstandene, når behandlingen igangsættes. Dosering med prednisolon ved AT er klart højere end ved PMR, fordi man vil undgå at skade synet. Det er meget sjældent, at patienter udvikler synsforstyrrelser/ synstab, når først behandlingen er i gang; hvorimod synstab, hvis det er opstået, sjældent bedres.

Prednisolondosen skal trappes gradvist ned, og det er meget vigtigt at følge lægens anvisninger for at undgå alvorlige bivirkninger og det er derfor vigtigt at komme ned på den lavest mulige dosis, som holder sygdommen nede. Behandlingen er ofte langvarig. De fleste behøver binyrebarkhormonbehandling i 1-2 år. Nogle får tilbagefald, efter at medicinen afsluttes, og skal starte på ny med behandlingen. Enkelte har behov for behandling i årevis.

Fordi langvarig brug af binyrebarkhormon øger risikoen for at udvikle knogleskørhed, bør man tage tilskud af kalcium og vitamin D. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt med specifik behandling for osteoporose.

Udover den medicinske behandling er det vigtigt, at man holder sig fysisk aktiv med fokus på kondition og muskelstyrketræning.