Knogleskørhed

Osteoporose betyder nedsat knoglemængde og ændret knoglestruktur. Styrken af skelettet nedsættes, og der opstår lettere brud ved dagligdags belastning. Sygdommen ses hyppigt hos kvinder efter overgangsalderen, men forekommer med tiltagende hyppighed hos ældre mænd.

De almindelige former for knogleskørhed skyldes, at alle mennesker efter 30 års alderen årligt mister ca. 1% af deres skelet. Dette medfører med tiden aldersbetinget knogleskørhed. Hos kvinder ses desuden et øget knogletab på op til 6% pr. år efter overgangsalderen (klimakteriet).

Sygdommen kan også forekomme hos yngre af begge køn fx efter behandling med store mængder af binyrebarkhormon (Prednisolon). Nedsat knoglemængde ses desuden hos begge køn ved nedsat absorption af kalk og D-vitamin fra tarmen af mange årsager, herunder stofskiftesygdomme.

Bruddene opstår specielt i ryghvirvlerne, lårbenshalsene eller underarmene. Knoglemineralindholdet kan måles med stor nøjagtighed i lænderyg, hofte og underarm med specielt apparatur (DXA-skanning).

Henvisning til DXA-skanning
På Gigthospitalet findes en Lunar-skanner, der kan foretage denne undersøgelse. Lægerne på Gigthospitalet kan bestille denne undersøgelse; men det kan praktiserende læger og sygehuslæger også såfremt de finder indikation herfor. Selve undersøgelsen tager ca. 10 min., hvor man skal ligge ned og ikke må have metal over den del af kroppen, der skal undersøges.

Behandling
Lægen der har henvist til behandling har ansvaret for, at resultatet vurderes og, at det får konsekvens.

Behandling for knogleskørhed kan ske med forskellig typer medicin. Enten i form af tabletter 1 x ugentligt eller 1 x månedligt eller som indsprøjtninger 1 x hver 3. måned eller hver 6. måned eller kun én gang om året. I sidstnævnte tilfælde gives medicinen ind i en blodåre. Fælles for alle behandlinger er, at det forventes at nedsætte risikoen for fremtidig knoglebrud med 50%.