Bodil Brag, 77 år

Man kan ikke sammenligne dette sted med andre steder, lige fra maden til behandlingen, - jeg tror ikke du finder nogen der ikke synes det er godt.

Bodil Brag, 77 år
Aabenraa

Rehabilitering
Bodil Brag er indlagt til rehabilitering af hendes knæ, for at de kan blive så gode at der kan foretages en operation. Bodil har haft leddegigt siden 1973, hun har været indlagt på Kong Christian X’s Gigthospital første gang i 1975. Bodil sidder i kørestol, fordi hendes knæ ikke kan strækkes ud, men målet er at hun kan få så meget styrke så hun kan blive opereret og komme til at gå igen.

Det er vigtigt at man selv arbejder med, så man får noget ud af det, - det giver det bedste resultat. Jeg kan ikke se at jeg kunne have fået den samme hjælp andre steder, min fysioterapeut har en metode der nænsomt hjælper mig til at strække mine ben, han lægger en hånd lige over mit knæ og en anden på min læg, så kan jeg strække benet. – Man kan ikke sammenligne dette sted med andre steder, lige fra maden til behandlingen, - jeg tror ikke du finder nogen der ikke synes det er godt. Der er så gode initiativer, og det er op til en selv at få noget med hjem.”

Bodil er optimistisk med hensyn til at få lavet nye knæ, hun tror på at det nok skal lykkes med hjælp fra de øvelser hun får med hjem og naturligvis en hurtig operation, så bedringen i knæene udnyttes. Bodil vil muligvis komme tilbage til Gigthospitalet for at blive genoptrænet efter operationen.