Visitation

Henvisninger til Gigthospitalet modtages elektronisk fra hele landet og visiteres løbende af overlæger i visitationsteamet. Se lokationsnummer nedenfor. 

Gigthospitalet modtager patienter akut, subakut og elektivt til såvel ambulante forløb og til indlæggelse.
En god henvisning til Gigthospitalet skal afspejle problemstillingen på relevant og udførlig baggrund.  Henvisende læge bør sikre, at henvisningen indeholder de nødvendige oplysninger, så der kan visiteres på en hensigtsmæssig måde. Såfremt der er behov for yderligere oplysninger, returneres henvisningen med henblik herpå.

Henvisninger visiteres til følgende grupper
    Inflammatorisk ambulatorium 
    Noninflammatorisk ambulatorium (NIA)
    Indlæggelse til specialiseret rehabilitering og udredning/behandling
    DXA skanning
    MR skanning

Langt de fleste henvisninger, som visiteres til indlæggelse på Gigthospitalet vedrører patienter med behov for specialiseret tværfaglig rehabilitering. Henvisninger til specialiseret rehabilitering under indlæggelse af relevante gigtpatienter modtages fra hele landet. 
Ventetid på indlæggelse venteinfo.

Der er stor søgning til Gigthospitalet og prioritering er derfor nødvendig af kapacitetsmæssige årsager. Patienter med førlighedstruende sygdomme kommer derfor først til udredning og behandling.
I visitationen arbejdes målrettet på at undgå lang ventetid, idet dette erfaringsmæssigt sætter andre relevante initiativer i stå og potentielt øger risikoen for en forværring af en førlighedstruende sygdom.