Henvisning til DXA og MR skanning

DXA skanning
DXA udføres på alle henviste patienter uanset om, patienten har en reumatologisk lidelse eller ej. 

Gigthospitalet beskriver DXA og konkluderer, hvem der har behov for osteoporose behandling, samt hvem der ikke har behov.

Gigthospitalet varetager behandling af osteoporose patienter, som i forvejen er i behandling for deres inflammatoriske gigtsygdom på KCG.

Gigthospitalet varetager ikke behandling af osteoporose patienter, som ikke samtidigt behandles for anden inflammatorisk gigtsygdom på KCG. Disse patienter anbefales behandlet af egen læge eller henvist til anden lokal afdeling eller speciallæge med kompetence til osteoporose behandling www.sundhed.dk

MR skanning 
På Gigthospitalets egen røntgenafdeling udføres MR-skanning og røntgenundersøgelser af patienter i ambulante eller indlagte forløb. Personalet har specialiseret sig i at fremstille optimal billeddiagnostik uden væsentlig gene for patienten.

MR skanneren er en ekstremitetsskanner, hvor knæ, fodled, fødder, albuer, håndled og hænder kan undersøges.

Scanneren er meget velegnet til klaustrofobiske patienter. MR-skanneren er en 1T-højfeltsskanner, hvor kontraindikationer er fuldstændig de samme, som gælder for de store helkropsskannere. 

Eksterne kan henvise til MR-skanning men ikke til alm. røntgen.

Krav til henvisning kan ses på infonet.dk og følger i øvrigt samme henvisningskrav som til landets øvrige højfelts-MR-skannere.

Ventetider fremgår af www.venteinfo.dk og er sjældent over 1 uge.